Praktisk information
Sygesikringskort
HUSK DET GULE SUNDHEDSKORT ELLER APPEN 'SUNDHEDSKORTET' VED ALLE HENVENDELSER I KLINIKKEN.
Sundhedskortet er bevis for, at man har ret til vederlagsfri behandling hos lægen og erstatter patientens kvittering for kontakt med lægens klinik, når det indlæses i vores system.
Ved indlæsning i vores system opretter sundhedskortet også nye patienter automatisk ligesom allerede eksisterende patienters eventuelle adresse- og navneændringer ajourføres.
Det er derfor vigtigt, at sundhedskortet medbringes ved hver henvendelse i klinikken. Børn skal benytte eget sundhedskort – det er således ikke tilstrækkeligt at indlæse forældres sundhedskort.
Receptfornyelse og afhængighedsskabende medicin
Genbestilling af medicin kan foregå telefonisk mellem kl.09.00-12.00
Styrelsen for Patientsikkerhed har over for praktiserende læger indskærpet, at ordination af afhængighedsskabende medicin skal foregå ved personlig konsultation.
Er du i behandling med sådan medicin, skal du ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed komme til en årlig kontrol hos din læge. Dette er en selvstændig konsultation og kan ikke kombineres med andre konsultationer.
Patienter, der ønsker fornyelse af afhængighedsskabende medicin, skal personligt henvende sig i reception og medbringe sundhedskortet.
Mobiltelefoni
Sluk eller sæt venligst mobiltelefonen på lydløs mens du opholder dig i klinikken. Det kan være til stor gene for medpatienter, som kan være meget syge.
Prøvesvar
Forespørgsel om prøvesvar kan ske telefonisk kl. 8.00-12.00 efter aftale med lægen.
Kontakt via hjemmesiden
Det er muligt at stille enkle spørgsmål til lægen via hjemmesiden. Man skal starte med at trykke på menupunktet "E-Kons" og oprette sig som bruger. Derefter kan man logge sig på og skrive til lægen.
Det er ligeledes muligt at forny recepter og bestille tid via hjemmesiden. Man skal oprette sig som under menupunktet "E-Kons".
Kontakt via hjemmesiden kan ske hele døgnet, men der kan først forventes svar efter 3-5 arbejdsdage.
Al kommunikation via hjemmesiden foregår i et krypteret miljø, og der er derfor ingen fare for, at andre læser dine personlige oplysninger.
Betaling
Attester, vaccinationer eller andet betales via mobilepay eller kontant.
Betalingen skal ske på selve dagen og der laves IKKE regninger til betaling senere.
Handicapforhold
Klinikken har fine forhold til gangbesværede og kørestolsbrugere. Der er handicap parkering udenfor døren og rampe op til døren. Der er i klinikken et stort toilet, som også er handicapvenligt.
Lægeskift
Lægeskift foregår gennem borgerservice.
Ved lægeskift modtager den nye læge ikke automatisk journal fra den tidligere læge. Nytilmeldte patienter bedes derfor meddele os, hvis man ønsker, at vi skal modtage tidligere journaloplysninger. Allerbedst er det, hvis man selv kontakter sin tidligere læge og beder ham/hende om at sende journaloplysninger til klinikken.
Afbud
Ved afbud bedes klinikken kontaktet på telefon. Det er vigtigt, at tiden aflyses, så vi kan tilbyde tiden til en anden.
Udeblivelse
Hvis man udebliver fra en aftalt tid 3 gange, synes vi ikke samarbejdet kan opretholdes, og vi vil da opfordre patienten til at finde en anden læge. Udeblivelse fra en fast tid kunne have været brugt til en akut syg patient, derfor denne politik i klinikken.